Privat skifte

Et privat skifte af et dødsbo indebærer, at arvingerne selv står for alt det praktiske i forbindelse med opgørelsen og afviklingen af dødsboet. Den private skifteform står i modsætning til et offentligt skifte, hvor en bobestyrer står for alle opgaverne. Det er ikke et krav, at arvingerne har en særlig uddannelse eller andre forudsætninger i øvrigt for at kunne få et dødsbo udlagt til et privat skifte. Mange arvinger vælger dog at lade sig bistå af advokat, hvilket ikke ændrer på skiftets karakter af privat. Det er i mange tilfælde den hurtigste og nemmeste løsning, men det kræver at flere betingelser er opfyldt, herunder skal alle arvingerne for det første være enige om, at skiftet skal ske privat.

Betingelser for privat skifte

Enighed blandt arvingerne
For at et skifte af et dødsbo kan ske privat, skal arvingerne være enige om det. Skulle der senere opstå uenigheder mellem arvingerne, kan enhver af dem på et hvilket som helst tidspunkt kræve, at boet i stedet skal overgå til behandling ved en bobestyrer. Arvingerne skal ligeledes være enige om, hvordan boet skal håndteres, og hvordan aktiver skal fordeles mellem dem eller eventuelt sælges.

Solvenskravet
Hertil kommer kravet om solvens. For at et skifte kan ske privat, må boet antageligt være solvent. Det betyder, at når alle den afdødes gældsforpligtelser er betalt, skal der være et overskud tilbage. Om boet antageligt er solvent eller ej, beror på et skøn foretaget af Skifteretten. Vurderer Skifteretten at boet ikke er solvent, skal det almindeligvis udlægges til behandling ved bobestyrer.

Mindst én myndig og solvent arving
Det er også en betingelse, at mindst én af arvingerne er myndig og solvent. Arvingen skal underskrive en solvenserklæring, hvor vedkommende erklærer, ikke at være eller have været under konkurs, gældssanering eller tvangsakkord, ikke har afgivet erklæring om insolvens for fogedretten inden for det sidste år og i øvrigt kan betale sine forpligtelser, som de forfalder.

Anden bestemmelse i testamente
Afdøde må ikke have truffet anden bestemmelse i sit testamente. Et testamente kan indeholde en såkaldt bobestyrerklausul, hvor afdøde har truffet bestemmelse om, at boet efter vedkommende skal behandles ved en (ofte navngiven) bobestyrer. Boet kan herefter ikke udlægges til privat skifte i modstrid med bestemmelsen i testamentet.

Arvinger bosiddende i udlandet
Mindst én af arvingerne skal bo i Danmark. Er der herudover udenlandske arvinger, vil de kunne lade sig repræsentere ved den i Danmark bosiddende. Hvis samtlige arvinger derimod er bosat i udlandet, kræves det som udgangspunkt, at der stilles økonomisk sikkerhed for betaling af boafgifter, retsafgifter mv. Sikkerheden stilles almindeligvis i form af en bankgaranti og er en forudsætning for udlevering til privat skifte.

Afgørende hensyn må ikke tale imod
Der må slutteligt heller ikke være afgørende hensyn, som taler imod et privat skifte. Det er Skifterettens vurdering, og Skifteretten kan eksempelvis fratage arvingerne muligheden for at skifte privat i tilfælde, hvor der er risiko for, at arvingerne ikke får betalt den afdødes gæld eller at de slet ikke er i stand til at tage sig af skiftet selv.

Kontaktperson
Arvingerne skal blive enige om at udpege en kontaktperson iblandt dem, som står for den løbende korrespondance med Skifteretten.

Arvingernes hæftelse

Ved at overtage boet til privat skifte, påtager arvingerne sig som udgangspunkt ikke personlig hæftelse for boets gæld. Det gør der derimod fra det øjeblik, hvor de begynder at disponere over aktiverne i boet og deler dem mellem sig, inden dødsboets gæld er betalt. Hæftelsen indtræder ligeledes, hvis arvingerne bruger alle midlerne til at betale en eller flere af boets gældsposter, hvis der hermed ikke er dækning til andre krav. Arvingernes hæftelse er personlig og solidarisk, hvilket vil sige at de alle hæfter for hele gælden med deres personlige formuer.

Reglen omfatter ikke almindeligt indbo. Det vil sige, at man som arving uden hæftelsesmæssige konsekvenser kan dele almindeligt indbo mellem sig, ligesom man kan tømme en evt. lejet bolig for indbo umiddelbart efter det første møde i Skifteretten med henblik på hurtig opsigelse af lejeaftalen.

Fortrydelsesret

Viser et bo sig at være insolvent i strid med hvad der først antoges, består der en fortrydelsesret for arvingerne. Denne såkaldte udbakningsregel medfører, at selvom det private skifte allerede er i gang, kan arvingerne fortryde og i stedet lade boet overgå til behandling ved bobestyrer. Hermed undgår arvingerne deres personlige hæftelse for afdødes gæld.

Umiddelbart efter at have konstateret insolvensen, skal arvingerne fremsætte anmodning om behandling ved bobestyrer til Skifteretten. Arvingerne skal herefter tilbagelevere, hvad de hver især måtte have udtaget af boet eller værdien heraf, således at boet overleveres til bobestyreren, som det så ud på tidspunktet for dødsfaldet. Undtaget er dog almindeligt indbo, som arvingerne ikke skal tilbagelevere.

Fremgangsmåde ved privat skifte

Skifteretsattest
For at få et bo udleveret til privat skifte, skal arvingerne fremsætte anmodning herom til Skifteretten. Det gør man ved at udfylde en formular, som er tilgængelig på domstol.dk. Imødekommer Skifteretten anmodningen, udstedes en skifteretsattest. Den giver arvingerne mulighed for at disponere på boets vegne, f.eks. bruge indestående på den afdødes konto til at betale løbende regninger og andre gældsforpligtelser, ligesom de med skifteretsattesten i hånden kan sælge afdødes ejendele som en bil eller en faste ejendom.

Præklusivt proklama
I forbindelse med boets udlevering, skal arvingerne sørge for, at der indrykkes et såkaldt præklusivt proklama i Statstidende. Herefter har eventuelle kreditorer otte uger til at henvende sig med deres krav. Undlader en kreditor at anmelde sit krav mod afdøde inden for fristen, prækluderes det. Det vil sige, at kreditor ikke herefter kan kræve betaling af hverken boet eller arvingerne.

Åbningsstatus
Efter udløbet af de otte uger, skal arvingerne udarbejde en åbningsstatus, som indeholder en oversigt over afdødes aktiver og gældsforpligtelser pr. dagen for dødsfaldet. Denne åbningsstatus skal være udarbejdet senest seks måneder efter dødsdagen og indsendes til Skifteretten, og blanketten til udfyldelse findes ligeledes på domstol.dk.

Endelig boopgørelse
Efter boets endelige opgørelse indsendes en boopgørelse til Skifteretten, som herefter beregner og opkræver boafgift. Boopgørelsens skæringsdato er den dag, hvor arvingerne gør boet endeligt op. Denne dag må senest ligge 12 måneder efter dødsfaldet, og er boet ikke færdigopgjort til denne dag, må det som udgangspunkt overgå til videre behandling ved bobestyrer. Den endelige boopgørelse skal indsendes til Skifteretten inden 15 måneder efter dagen for dødsfaldet.