Hvad er offentligt skifte

Et offentligt skifte forestås af Skifteretten, som udpeger en bobestyrer til at tage sig af de praktiske opgaver i forbindelse med skiftet. En bobestyrer udpeget af Skifteretten er almindeligvis en advokat med stor ekspertise inden for dødsboskifteret.

Et offentligt skifte kan blive aktuelt i flere situationer, herunder særligt i de tilfælde, hvor betingelserne for et privat skifte ikke er opfyldt. Skiftes et dødsbo privat, forestår arvingerne selv alle de praktiske opgaver, som de ofte varetager i samarbejde med en advokat. Allerede hvis arvingerne ikke kan nå til enighed om at skifte dødsboet privat, eller hvis de er uenige om dispositioner over dødsboets aktiver, må boet i stedet skiftes offentligt. Arvinger kan også helt frivilligt vælge at lade et dødsbo behandle af en bobestyrer efter reglerne om offentligt skifte; denne løsning er dog ofte dyrere og mere langtrukken end et privat skifte. Til gengæld er arvingerne fritaget for at hæfte for afdødes gæld.

Et dødsbo udleveres ligeledes til offentlig behandling ved bobestyrer i tilfælde, hvor boet antageligt er insolvent, hvor der ingen arvinger er eller deres identitet er ukendt, hvis arvingerne er umyndige eller under konkurs og i tilfælde hvor arvingerne ikke træffer anden beslutning inden for rimelig tid.

Bobestyrerens opgaver

Bobestyreren i det offentlige skifte tager sig af det praktiske arbejde i forbindelse med afviklingen af dødsboet, herunder bl.a. indrykning af proklama i Statstidende, opgørelse af arven mellem arvingerne og udarbejdelse af åbningsstatus og boopgørelse.

Selvom skifte af et dødsbo forestås af en bobestyrer, betyder det ikke, at arvingerne er sat helt uden for indflydelse. Det er således stadig arvingerne, der skal træffe alle de væsentlige beslutninger over boet, herunder eksempelvis hvad der skal ske med en fast ejendom eller andre større aktiver. Er der i en sådan situation uenighed mellem arvingerne, vil bobestyreren kunne bidrage med mægling og rådgivning for at nå frem til en afklaring. Når arvingerne ikke til enighed, vil bobestyreren i sidste ende kunne forestå en afstemning mellem dem.

Afgifter

Når et dødsbo skiftes offentligt, påløber der forskellige udgifter. I lighed med et privat skifte skal der betales en retsafgift, som beløber sig til 2.500 kr. Overstiger boets formue 1 mio. kr., skal der betales en yderligere retsafgift på 6.500 kr. Hertil kommer bobestyrerens salær, som vil variere afhængig af tidsforbruget. Bobestyreren beregner selv sit salær.

Klage over bobestyreren

Er arvingerne uenige i bobestyrerens dispositioner, kan de fremsætte en skriftlige klage til Skifteretten. Klagen kan enten vedrøre bobestyrerens generelle arbejde eller en enkelt disposition og skal normalt indsendes inden for en frist på fire uger som regnes fra det tidspunkt, hvor arvingen er blevet bekendt med forholdet.

Arvingerne kan også anmode Skifteretten om at udpenge en ny bobestyrer, men der skal almindeligvis mere end blot almindelige mindre uoverensstemmelser mellem arvingerne og bobestyreren til, før Skifteretten vil efterkomme en sådan anmodning.

Har bobestyreren efter boets afvikling beregnet sig et salær, som arvingerne er uenige i, kan de klage over salærets størrelse til Skifteretten. Skifteretten vurderer herefter om salæret er passende og træffer afgørelse om hvorvidt der er grundlag for eventuelt at nedsætte det.