Dødsboskat

Hvad er dødsboskat?

Dødsboskat er en beskatning af de indtægter, som relaterer sig til dødsboet. Grundlaget for beregningen er afdødes og boets samlede indkomst i bobeskatningsperioden, som strækker sig fra 1. januar i året for dødsfaldet, og indtil boet er afsluttet pr. skæringsdatoen. I perioden fra dødsårets begyndelse og indtil dødsfaldet, vil indkomsten oftest bestå af løn, pension, renteindtægter, aktieudbytte og lignende. I perioden efter dødsfaldet kan der ligeledes være både renteindtægter og renteudgifter, ligesom der kan være skattepligtig avance ved salg af eksempelvis aktier eller fast ejendom.

Hvornår skal der betales dødsboskat?

Boets størrelse er afgørende for pligten til at betale dødsboskat. Boet beskattes, hvis dets nettoformue eller samlede aktiver på skæringsdagen overstiger 2.717.000 kr. (2016). Det er således tilstrækkeligt til at udløse skattepligt, at den ene af de to værdier er overskredet.

Boets nettoformue er værdien af alle boets aktiver minus boets gæld, mens de samlede aktiver opgøres uden at gælden fratrækkes. En fast ejendom, som har tjent til afdødes bolig, medregnes som udgangspunkt ikke i dødsboets aktiver. Skæringsdagen er den dag, hvor boet er gjort endeligt op, og arv som eventuelt allerede måtte være udloddet skal også regnes med.

Hvordan beregnes skatten?

Når et dødsbo er skattepligtigt, skal der udarbejdes en særlig selvangivelse. Den skal indsendes til SKAT ved boets afslutning, og SKAT beregner herefter dødsboets skyldige skat. Dødsboskat beregnes anderledes end almindelig indkomst, og der gives et månedligt fradrag i både perioden mellem 1. januar og dødsfaldet og mellem dødsfaldet og skæringsdagen. I det omfang afdøde allerede måtte være blevet beskattet af sin indkomst i perioden fra den 1. januar og indtil dødsfaldet, sker der fradrag således at dobbeltbeskatning undgås.