Boudlæg

Reglerne om boudlæg er relevante i små boer, hvis nettoaktiver ikke overstiger en værdi svarende til 42.000 kr. (2016). Et dødsbo udlægges som boudlæg til den afdødes nærmeste efterladte, uanset hvilke bestemmelser afdøde måtte have truffet i sit testamente, og uanset om andre efter lovgivningen skulle have arvet afdøde, herunder vedkommendes børn.

Betingelser for boudlæg

Skifteretten træffer bestemmelse om boudlæg, hvis betingelserne herfor er opfyldt, også selvom arvinger eller andre protesterer. Den afgørende betingelse er, at værdien af boet ikke må overstige 42.000 kr. (2016). Beløbet opgøres efter at retsafgift, rimelige udgifter til bl.a. begravelse, udgifter til vurdering af boets aktiver og gæld sikret ved pant eller lignende er trukket fra. Den der modtager et boudlæg hæfter ikke for afdødes gæld, men forpligter sig normalt til at afholde rimelige begravelsesomkostninger af boets midler samt at rydde afdødes bolig.

Hvem er nærmeste efterladte?

Afdødes nærmeste efterladte er den eller de personer, som afdøde havde mest kontakt med de sidste år inden dødsfaldet. Det betyder, at afdødes nærmeste efterladte ikke nødvendigvis er vedkommendes familie. Der findes således ingen klar definition af, hvem nærmeste efterladte er, og det er op til Skifteretten at vurdere i den konkrete sag. Levede afdøde i et samlivsforhold, vil samleveren normalt få udlagt boet til sig. Levede den afdøde alene, kan det indgå i Skifterettens vurdering, om en bestemt person har stået for pleje og omsorg af den afdøde op til dødsfaldet. Ligeledes vil der være formodning for, at den person, som har påtaget sig at stå for begravelsen, er afdødes nærmeste efterladte. Der er ikke noget til hinder for, at Skifteretten træffer afgørelse om at dele boudlægget mellem to eller flere personer. Er man udpeget af Skifteretten som nærmeste efterladte, og har man ikke lyst til at modtage boudlægget, kan man blot frasige sig det.