Ægtefælleudlæg

Retten til ægtefælleudlæg sikrer en efterlevende ægtefælle mulighed for at udtage en vis værdi af boet efter dødsfaldet, uanset om afdøde måske har truffet andre bestemmelser om arven i sit testamente. Reglerne kan være aktuelle ved opgørelse af boer af alle størrelser.

Formuen overstiger ikke 730.000 kr.

I situationer hvor ægtefællernes samlede formue ikke overstiger 730.000 kr. (2016), har den efterlevende ægtefælle ret til at udtage alle værdierne i boet. Når formuens størrelse skal beregnes, medregnes alt hvad ægtefællerne ejer på tidspunktet for dødsfaldet. Det vil sige både ægtefællernes særeje og deres fælleseje samt værdien af livsforsikringer og pensioner som kommer til udbetaling i forbindelse med dødsfaldet. Den efterlevende ægtefælles egne rettigheder som pensionsopsparinger, forsikringer og lignende medregnes, uanset om de konkret er fælles- eller særeje, men dog kun i det omfang, de ville have indgået i bodelingen på et skifte, hvis de havde været fælleseje.

Formuen overstiger 730.000 kr.

Reglen om ægtefælleudlæg er en social sikringsregel, hvis formål er, at en efterlevende ægtefælle har en vis økonomisk sikkerhed efter dødsfaldet. Overstiger boets værdi grænsen, kan ægtefællen derfor fortsat beløbsmæssigt udtage aktiver til en værdi af op til 730.000 kr. Boet skal dog i et sådant tilfælde altid tages under egentlig skiftebehandling, og den overskydende arv fordeles mellem de øvrige arvinger.

Retten til ægtefælleudlæg

En efterlevende ægtefælles ret til ægtefælleudlæg er en såkaldt tvangsarveret. Det vil sige, at den gælder uanset om afdøde har truffet anden bestemmelse over arven i sit testamente. Også børn og andre livsarvingers arveret viger for ægtefællens ret til ægtefælleudlæg, uanset om børnene måtte være den afdødes særbørn. Selvom en ægtefælle som udgangspunkt har ret til ægtefælleudlæg, består der dog ingen pligt til at skifte på denne måde. Ligeledes kan Skifteretten træffe beslutning om, at skiftet skal ske uden hensyn til reglen om ægtefælleudlæg, hvis afgørende hensyn til ægtefællernes kreditorer taler herfor. Et skifte kan heller ikke ske ved ægtefælleudlæg, hvis den efterlevende ægtefælle er klart insolvent.

Hæftelse for afdødes gæld

Det er en betingelse for at udtage et helt bo som ægtefælleudlæg, at den efterlevende ægtefælle dels påtager sig afdødes gældsforpligtelser og dels indtræder i afdødes skattemæssige stilling. Det sidste betyder eksempelvis, at hvis afdøde har haft skattepligtig indkomst i det pågældende indkomstår, som endnu ikke er beskattet, er det den efterlevende ægtefælles pligt, at sørge for at skattebetalingen sker. Som en sikring for at ægtefællen kan overskue størrelsen af den afdødes gældsforpligtelser, og at de bliver betalt, skal der altid indrykkes præklusivt proklama i Statstidende. De kreditorer, som ikke anmelder deres krav inden for fristen på otte uger, mister som udgangspunkt deres ret til at kræve betaling.

Fortrydelsesret

Viser det sig efter overtagelse til ægtefælleudlæg, at boet var insolvent, kan ægtefællen anmode Skifteretten om, at det i stedet tages under konkursbehandling. En af Skifteretten udpeget bobestyrer overtager bobehandlingen, og den efterlevende ægtefølle skal tilbagelevere modtagene aktiver eller deres værdi. Herefter er ægtefællen fritaget for forpligtelsen til at betale afdødes gæld. En sådan anmodning skal fremsættes umiddelbart efter, at insolvensen er konstateret.

Ægtefælleudlæg som alternativ til uskiftet bo

I forbindelse med en ægtefælles dødsfald, kan den efterlevende ægtefælle vælge at sidde i uskiftet bo med ægteparrets fællesbørn. Er boet mindre end bundgrænsen på de 730.000 kr., kan man som efterlevende ægtefælle overveje at udtage hele boet som ægtefælleudlæg i stedet for at sidde i udskiftet bo. Herefter består der ingen rådighedsbegrænsninger, ligesom der heller ikke er pligt til at skifte med afdødes øvrige arvinger i tilfælde af, at den efterlevende ægtefælle senere ønsker om at indgå nyt ægteskab.